Hz Basic - limet akustiksystem til faste underlag

Hz Basic er et limet akustiksystem udviklet til montering direkte på faste, plane underlag som beton og gips. Systemet kombinerer høj lydabsorption med en glat og fugefri loftoverflade, der afsluttes med Hz Akustikpuds og giver et roligt, arkitektonisk udtryk uden synlige samlinger, fuger eller perforeringer.

Hz Basic anvendes i både private og professionelle byggerier, hvor der ønskes en effektiv akustikløsning med minimal byggehøjde, hurtig montering og lang levetid, uden at gå på kompromis med æstetik eller funktion.

Produkter i Hz Basic-systemet

Hz Basic 001

Bedst til: rum med normal loftshøjde og høje akustiske krav.

  • Høj lydabsorption
  • Lav byggehøjde (29 mm)
  • Limes direkte på fast underlag

Hz Basic 007

Bedst til: rum med ekstra høje krav til støjdæmpning.

  • Øget tykkelse og lydabsorption
  • Velegnet til større rum
  • Limes direkte på fast underlag

Hz Basic 001-R

Bedst til: bæredygtige projekter med fokus på cirkularitet.

  • Produceret af genanvendt tekstilaffald
  • Samme æstetik som Hz Basic 001
  • En del af Hz Recycled-serien

Hz Basic 007-R

Bedst til: bæredygtige projekter med ekstra høje akustiske krav.

  • Øget tykkelse og effektiv støjreduktion
  • Produceret af genanvendte materialer
  • Et bæredygtigt valg

Sådan monteres Hz Basic akustikplader

Hz Basic monteres ved, at akustikpladerne limes direkte på det eksisterende loft, hvilket gør systemet særligt velegnet til projekter og løsninger, hvor loftshøjden skal bevares. Monteringen er enkel og effektiv, og pladerne kan tilpasses installationer ved at udskære i isoleringen, så loftet fremstår ensartet og uden synlige kabler eller samlinger.

Nedenfor ses eksempler på, hvordan Hz Basic akustikplader monteres.

Udvalgte referenceprojekter med Hz Basic akustikplader

Hz Basic anvendes i en lang række projekter, hvor der ønskes en diskret, fugefri loftløsning med høj akustisk komfort. Fra private boliger til kontorer, restauranter og offentlige bygninger.

Hvad kendetegner Hz Basic akustiklofter?

Limet montering på eksisterende loft

Hz Basic akustikplader limes direkte på underlag som beton og gips. Det gør systemet ideelt til projekter, hvor der ønskes en hurtig montering uden forskalling eller skruer. Har du et projekt, hvor mekanisk montering er nødvendig, kan du i stedet se Hz Dual – skruemonteret akustiksystem.

Høj lydabsorption med minimal byggehøjde

Med tykkelser på 29 mm og 49 mm opnås en effektiv lydabsorption, samtidig med at loftets samlede opbygning holdes slank. Det gør Hz Basic velegnet til rum, hvor loftshøjden er en vigtig faktor.

Fugefri finish med Hz Akustikpuds

Alle Hz Basic akustikplader efterbehandles med Hz Akustikpuds, som lukker overfladen og skaber et glat, ensartet loft.

Begge løsninger er fri for synlige samlinger og kan tones i de fleste NCS- og RAL-farver.

Materialer og overflade

Hz Basic akustikplader består af enten mineraluld eller genanvendt tekstil kombineret med en forbehandlet overflade af 9 mm glasgranulat. Overfladen er robust og slidstærk, hvilket gør det muligt at integrere spots, lysskinner, højtalere og andre tekniske installationer direkte i loftet.

De genanvendte varianter er en del af Hz Recycled: vores serie af bæredygtige akustiksystemer baseret på genanvendte materialer.

Hvor kan Hz Basic anvendes?

  • Stuer og køkken/alrum
  • Kontorer og mødelokaler
  • Restauranter, kantiner og hoteller
  • Gangarealer og trappeopgange
  • Balkonforkanter
  • Museer og kulturbyggerier
  • Vådrum, wellness og svømmebassiner

Pladerne er fugtafvisende og kan imprægneres, så de bliver vaskbare. Velegnet til rum med høje krav til hygiejne og holdbarhed.

Akustik, komfort og indeklima

God akustik har stor betydning for både trivsel og funktion. Hz Basic reducerer efterklang og støjniveau og bidrager til et behageligt indeklima, hvor tale og ophold opleves mere roligt og komfortabelt.

Systemets lave indbygningshøjde sikrer, at rummets proportioner bevares, samtidig med at loftet får et moderne og stilrent udtryk.

Få rådgivning, pris eller installatør

Er du interesseret i et akustikloft med Hz Basic, eller ønsker du rådgivning om valg af system og opbygning, hjælper vi gerne.

Kontakt os direkte, eller tag fat i en af vores installatører for professionel rådgivning til dit projekt.