Byggeselskab Mogens de Linde har restaureret Kuglegården på Holmen – det tidligere Søarsenal fra 1741 – til kontorer og showrooms. Lofterne mellem de synlige bjælker er udført i Hz Basic 001 afsluttet med Hz Akustikpuds 03 af vores partner DK Akustik Øst.
Fra flådebase til kreativt erhvervsmiljø
Hvor kanonkuglerne engang lå i gårdrummet, holder i dag virksomheder inden for design og teknologi til. Renoveringen er udført af Byggeselskab Mogens de Linde i samarbejde med Elgaard Architecture, Gjøde & Partnere og Varmings Tegnestue.
32 mm mellem bjælkerne
De synlige loftsbjælker er blandt bygningens vigtigste bevaringsværdige elementer, og akustikløsningen måtte ikke dække dem. Hz Basic 001 opklæbes direkte på underlaget, og med pudsen er den samlede opbygning kun ca. 32 mm. Det gør det muligt at lægge loftet mellem bjælkerne, så de originale konstruktioner står tydeligt frem.
Ujævne flader i en bygning fra 1700-tallet
I en bygning fra midten af 1700-tallet er intet helt lige. Hz Akustikpuds 03 giver alligevel en glat, ensartet flade uden synlige samlinger, så loftet fremstår roligt mellem de rå bjælker.
Kontorer og showrooms med ro
Store rum med hårde, historiske overflader giver let lang efterklang. Loftet dæmper lyden, så rummene fungerer til koncentreret arbejde, møder og showrooms.










