
Hz Basic Akustikplade 001
Akustikplade bestående af mineraluld og glasgranulat. Pudses efterfølgende op med vores akustikpuds.
Basic 001 akustikplade er velegnet på lige eller let kurvede overflader, der er faste og solide. Pladerne skal limes/klæbes op. Skal pladerne monteres på forskalling, så tag et kig på vores Hz Dual akustikplader.

Materiale
Vores Basic 001 akustikplade består af:
- Mineraluld (20 mm)
- Glasgranulat af 100% genbrugsmateriale (9 mm)
- Tykkelse i alt: 29 mm
Anvendelsesområde
Basic 001 akustikplade kan klæbes på lofter eller vægge som er faste og solide samt nedhængte konstruktioner af gips eller fiberbeton, på lige eller let kurvede overflader. Kan bruges i tør- og vådområder. Underlag skal kunne bære 20 kg/m².
Opbevaring
Plader opbevares frost- og fugtfrit. Temperatur må ikke overstige 40 grader celsius, og plader må ikke opbevares i direkte sol.
Udførelse
Underlag skal være tørt, fri for fedt og løse substanser. Løs puds, kridtende og andre ikke bæredygtige underlag fjernes, og underlag grundes med Hz grunder. Tidligere malede overflader skal grundes med Hz grunder. Hz Basic akustikplader fuldklæbes med fleksibel fliseklæber, og der bruges tandspartel fra 6-10 mm tanding, alt efter underlagets jævnhed. Klæber trykkes ind i mineraluldspladen og pladerne limes i forbandt med min. 15 cm forskydning. Hz fill bruges på alle kanter af plader. Læs leverandørs instruktioner.
Tørretid
Ved 20 grader celsius og 50% RF er fill til samlinger og huller tørre efter 1 time, og kan derefter slibes med girafsliber tilkoblet støvsuger. Pudsning kan derefter foretages samme dag.
Henvisninger
Information om sikkerhed ved transport, oplagring, håndtering og bortskaffelse fremgår af sikkerhedsdatabladet for produktet. De foranstående angivelser, herunder særlig forslag til forarbejdning og anvendelse af vores produkt, beror på vores kendskab og erfaring i normaltilfælde og forudsætter at produkterne lagres og anvendes korrekt. På grund af forskellige materialer, underlag og afvigende arbejdsbetingelser kan der ikke gives generel garanti for udfaldet eller vedhæftning. Det påhviler til en hver tid anvenderen af produkterne at efterprøve om de er egnede til det aktuelle formål.
Specifikationer
Pladetykkelse | 29 mm |
Pladeformat | 600 x 800 mm (0,48 m2) |
Forbrug | 2,083 plade pr. m2 |
Farve | Hvid eller mørk |
Brandklasse | A2-s1, d0 iht. EN 13501-1 |
Akustikmålinger
Hz Basic 001 med akustikpuds 03:
Hz Basic 001 med akustikpuds 09:
Akustikpuds der kan anvendes til Hz Basic akustikplade 001
Downloads
Hent produktdatablad for Hz Basic 001 akustikplade her.
Download LCA dokumentation for vores Hz Basic akustikplade med mineraluld her. Med henholdsvis akustikpuds 03 og 09.
Produkt LCA dokumentation_Hz Basic (stenuld) med Hz 03 glat akustikpuds
Produkt LCA dokumentation_Hz Basic (stenuld) med Hz 09 akustiksprøjtepuds
Hent LCA-calc filer til Hz Basic 001 akustikplade med henholdsvis akustikpuds 03 og 09.