Hz BasicRenoveringHellerup

God lyd til gode burgere med glat akustikloft fra Hz Acoustic

Hos Gasoline Grill på Strandvejen i Hellerup er efterklangen dæmpet, så gæsterne kan tale sammen ved fuldt hus. Hz Basic 007 med Hz Akustikpuds 03.

OM PROJEKTET

Hos Gasoline Grill på Strandvejen i Hellerup skal gæsterne kunne tale sammen, også når der er fuldt hus. Loftet er udført i Hz Basic 007 afsluttet med Hz Akustikpuds 03 af vores partner DK Akustik Øst.

Fra støj til samtale

En burgerbar med åbent køkken, hårde flader og kø ved disken giver let et højt lydniveau. Loftet dæmper efterklangen, så gæsterne kan føre en samtale uden at hæve stemmen – også når grillen gløder.

Ét glat loft i et minimalistisk rum

Hz Basic 007 er en 49 mm akustikplade, der opklæbes direkte på det eksisterende loft og afsluttes med Hz Akustikpuds 03. Pudsen giver en glat, ensartet flade uden synlige samlinger, så loftet falder i ét med burgerbarens minimalistiske indretning og lader både interiør og menu stå i centrum.

Gode burgere smager trods alt bedst, når man kan høre, hvad bordherren siger.

Overvejer du et lignende loft?

Vores Hz Partnere vurderer opgaven og giver dig et tilbud.