Nordstens Hus i Hillerøds gågade er en fabriksbygning fra 1886, som Frederiksborg Gruppen har omdannet til kontorfællesskab. Lofterne er udført i Hz Plus og Hz Basic afsluttet med Hz Akustikpuds 03 af vores partner DK Akustik Øst.
Fra såmaskinefabrik til kontorfællesskab
Bygningen på Slotsgade 13-15 var fra 1886 hovedsæde for Nordstens fabrik, der producerede såmaskiner til eksport i hele verden. I dag er den restaureret i samarbejde med Nationalmuseet, og mange originale detaljer er bevaret: synlige bjælker, lofter til kip og et indrammet loftmaleri fra 1800-tallet.
Fugefrit loft mellem bjælkerne
Synlige bjælker og store lofthøjder giver let lang efterklang – et problem i kontorer, hvor folk både skal koncentrere sig og tale sammen. Lofterne er udført i en kombination af Hz Plus 027+ og Hz Basic 007, begge afsluttet med Hz Akustikpuds 03.
Resultatet er en glat, fugefri flade, der lægger sig roligt mellem bjælkerne og lader de historiske detaljer stå frem.
Arbejdspladser med plads til fællesskab
Nordstens Workspace samler virksomheder i ét fællesskab. Indretningen er lavet af blandt andre HAY, og arkitektarbejdet er udført af Møgelhøj Arkitekter.












