Hz RENOVARE – FORNYELSE AF EKSISTERENDE AKUSTIKLOFTER
Hz Renovare er vores løsning til akustiklofter, der fungerer, men ser slidte ud. Hz Akustikpuds sprøjtes direkte på det eksisterende loft, som står ensartet og opfrisket bagefter. Der er ingen nedtagning og intet byggeaffald, og akustikken bevares.
Vi renoverer to typer lofter: træbetonlofter, der er blevet mørke, og akustikpudslofter fra andre producenter.
Før
Efter
TO OPGAVER
Pudstypen vælges efter det loft, der sidder i forvejen. Begge løsninger udføres af en Hz Partner.
Loftet er mørkt og uensartet efter mange år og kan begynde at drysse. Hz Akustikpuds 09 sprøjtes direkte på, og loftet står hvidt og ensartet igen, eller i en helt ny farve.
UNDERLAG
Træbeton
RESULTAT
Struktureret overflade
PRIS
Fra 195 kr./m²
Pletter, revner, gulnede felter eller skader efter en installation. Hz Akustikpuds C er udviklet til at lægge sig oven på den eksisterende overflade, så loftet beholder sit udtryk.
UNDERLAG
Eksisterende akustikpuds
RESULTAT
Fin struktur
PRIS
Efter vurdering
TRÆBETONLOFTER
Mange bygninger har træbetonlofter, der stadig dæmper lyden, men som med årene er blevet mørke, plettede eller uensartede. I stedet for at tage loftet ned og sætte nyt op, opgraderes det direkte på stedet.
Hz Akustikpuds 09 er fremstillet med genanvendt tekstilaffald og sprøjtes på i to til tre lag. Overfladen bliver ensartet og opfrisket, mens loftets arkitektoniske karakter bevares.
Derfor må træbeton ikke males. Træbeton er valgt for sin åbne, lydabsorberende struktur. Maling lukker porerne, og gentagne overmalinger sætter lydabsorptionen ned. Den oprindelige akustik kan ikke genskabes, når porerne først er lukket. Hz Akustikpuds 09 er akustisk transparent og lukker ikke overfladen.
Fuger og overgange. Fugerne mellem pladerne lukkes med overmalbar og UV-bestandig fuge.
Ny farve. Loftet kan også skifte farve, fx til sort. Vi kan lave digitale visualiseringer, så resultatet kan vurderes før udførelse.
AKUSTIKPUDSLOFTER FRA ANDRE PRODUCENTER
Mange akustikpudslofter kan ikke punktrepareres uden synlige spor. Når loftet har fået pletter, vandskader, revner eller huller efter nye installationer, ender det ofte med at blive skiftet.
Det behøver det ikke. Vi genopfrisker løbende lofter udført med akustikpuds fra andre producenter. Her bruger vi Hz Akustikpuds C, en mineralbaseret puds med fin struktur, der er udviklet til at lægge sig oven på den eksisterende overflade.
Efter renoveringen står loftet som et Hz-loft og kan fremover repareres og vedligeholdes med en let slibning.
Før
Efter
AKUSTIK
Det vigtigste ved et akustikloft er, at det dæmper lyden. Derfor er Hz Renovare målt før og efter på et træbetonloft.
Målingerne viser uændret og i dele af frekvensområdet let forbedret lydabsorption med Hz Akustikpuds 09. Forbedringen ligger i størstedelen af det område, hvor menneskelig tale ligger (ca. 250–2000 Hz), og er størst omkring 500 Hz.
Almindelig maling virker modsat: den lægger en film over overfladen og sætter lydabsorptionen ned.
Træbetonloft med Hz Akustikpuds 09 sammenlignet med ubehandlet træbeton. Positive værdier angiver forbedret lydabsorption.
Taleområdet, ca. 250–2000 Hz
PROCES
Renoveringen planlægges ud fra det enkelte loft. Materialemængde og opbygning afhænger af loftets beskaffenhed og sugeevne, overfladens slidgrad, et eventuelt farveskift og kravet til finish.
En Hz Partner vurderer det eksisterende loft og afgør, om det egner sig til Hz Renovare, og hvilken pudstype der skal bruges.
Loftet renses let, og mindre skader udbedres. Fuger og overgange til væg bearbejdes efter behov.
Hz Akustikpuds sprøjtes på i to til tre lag. Der tages intet loft ned, så der opstår intet nedrivningsaffald.
Pudsen tørrer på ca. et døgn afhængigt af temperatur og ventilation. Derefter står loftet færdigt og kan vedligeholdes efter behov.
FØR OG EFTER
Lofter, vi har fornyet med Hz Renovare. Træk i håndtaget for at sammenligne.
Før
Efter
Før
Efter
VEJLEDENDE PRISER
Prisen afhænger af loftets tilstand, størrelse og et eventuelt farveskift. Den endelige pris står i tilbuddet fra din Hz Partner.
Fra 195 kr./m² ekskl. moms
Inkl. let afrensning og påføring af Hz Akustikpuds 09 i 2–3 lag. Fugelukning og farveskift prissættes separat.
Oplyses efter vurdering
Prisen afhænger af den eksisterende overflade og omfanget af skader. En Hz Partner vurderer loftet først.
FAQ
Har du spørgsmål, der ikke er besvaret herunder?
Se vores generelle FAQ eller kontakt os direkte.
De fleste. Loftet skal sidde fast og være stabilt. Løse plader, vandskader eller kraftig nedbrydning skal udbedres først. En Hz Partner vurderer loftet inden, og vurderingen afgør også materialemængden.
Nej. Hz Akustikpuds 09 er akustisk transparent og lukker ikke træbetonens porer. Målinger før og efter viser uændret og i dele af frekvensområdet let forbedret lydabsorption. Maling har den modsatte effekt.
Ja, overfladen kan fornys. Men den akustik, malingen har taget, kommer ikke tilbage, fordi porerne er lukket. Hz Akustikpuds 09 bevarer den akustik, loftet har i dag.
Ja. Vi genopfrisker løbende lofter udført med akustikpuds fra andre producenter. Her bruger vi Hz Akustikpuds C, som lægger sig oven på den eksisterende overflade, så loftet beholder sit udtryk.
Pudsen påføres i to til tre lag og tørrer på ca. et døgn afhængigt af temperatur og ventilation. Den samlede tid afhænger af loftets størrelse og tilstand.
TEKNISK DOKUMENTATION
Download produktdatablade, ERFA’er og EPD-dokumentation til produkter relateret til Hz Renovare herunder.
EPD DOKUMENTATION
Send et par billeder af loftet, så vurderer vi, om det egner sig til Hz Renovare. Eller find en godkendt Hz Partner i dit område.