Viden · Arkitektur og byggeri

Hz Acoustic og Danmarks nye arkitekturpolitik

Danmarks nye arkitekturpolitik har otte dogmer for fremtidens byggeri. Se, hvordan vores akustiklofter spiller sammen med de tre første.
Opdateret 3 min. læsning
Fugefrit akustikloft mellem synlige bjælker i Nordstens Hus i Hillerød – Hz Plus og Hz Basic med Hz Akustikpuds 03
Nordstens Hus, Hillerød – akustikloft i historiske rammer.

Med den nye nationale arkitekturpolitik sætter tre ministerier retningen for fremtidens byggeri i Danmark. Budskabet er klart: Vi skal bygge med omtanke. Hos Hz Acoustic hilser vi politikken velkommen, fordi flere af dens dogmer ligger tæt på den måde, vi allerede udvikler akustiklofter på.

En politik med fokus på bæredygtighed, transformation og kvalitet

Den nationale arkitekturpolitik blev præsenteret den 10. november 2025 af Kulturministeriet, Social- og Boligministeriet og Ministeriet for Byer og Landdistrikter. Den skal fungere som pejlemærke for kommuner, bygherrer og fagfolk.

Politikken spænder bredt: fra mere natur i byerne og bedre planlægning til bevaring af kulturarven og flere boligtyper. Men den handler i lige så høj grad om håndværk og materialeforståelse, om cirkulære løsninger og om at passe bedre på de bygninger, vi allerede har.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt opsummerer det sådan: “Vi skal bygge med omtanke.” Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er lige så klar: “Nedrivning bør altid være sidste udvej.”

Tre dogmer, én fælles mission

Politikken indeholder otte dogmer for fremtidens arkitektur. Vores akustiklofter spiller især sammen med de tre første.

#1 Prioriter omhu og skønhed

Et smukt rum er ikke kun noget, man ser. Det er også noget, man oplever gennem ro, behagelig akustik og materialer, der passer til rummets arkitektur. Vores fugefri akustiklofter er udviklet til at være en del af arkitekturen og ikke et kompromis. De:

  • dæmper efterklangen, så rummet bliver mere behageligt at opholde sig og tale i
  • står som en ren, rolig flade uden synlige samlinger eller perforeringer
  • kan bruges i boliger, kontorer, institutioner og offentlige bygninger

Omhu handler også om håndværket. Pladerne produceres i Frederikshavn, og lofterne monteres og pudses af vores Hz Partnere, der er uddannet hos os.

#2 Vedligehold, renovér og transformér

Et af politikkens stærkeste budskaber er, at nedrivning skal være sidste udvej. Vi skal bevare og transformere mere og bygge mindre nyt. Vores akustiklofter passer ind i netop den type projekter:

  • Hz Basic klæbes direkte på et eksisterende loft af beton eller gips.
  • Med Hz Renovare sprøjtes akustikpuds direkte på et eksisterende akustikloft, fx et træbetonloft, der er blevet mørkt. Det gamle loft skal ikke tages ned.
  • Skader repareres lokalt, og overfladen kan pudses om i en ny farve eller struktur i stedet for at blive udskiftet.

Det gør det muligt at forbedre både akustik og udtryk i ældre bygninger med et begrænset indgreb, fx i skoler, kulturbygninger og ældre boliger. I Nordstens Hus i Hillerød er akustiklofterne lagt ind mellem de synlige bjælker, så bygningens historie står urørt.

#3 Byg cirkulært

Politikken vil fremme cirkulære metoder og biogene materialer. Hos os ser det sådan ud i praksis:

  • Hz Akustikpuds 09 er fremstillet med upcyclet tekstilaffald – lagner og betræk fra et lokalt vaskeri.
  • Hz Akustikpuds 03 er baseret på cellulosefibre.
  • Et loft, der kan repareres og pudses om, behøver ikke at blive skiftet ud, når udtrykket skal fornys.

Påstande om cirkularitet skal kunne dokumenteres. Derfor findes der EPD’er efter EN 15804+A2 for Hz Basic/Hz Dual, Hz Plus og Hz Akustikpuds 09, så arkitekter og rådgivere kan regne med reelle tal i deres LCA. Dokumenterne ligger på vores downloadside.

Fugefrit akustikloft mellem synlige bjælker i Nordstens Hus i Hillerød – Hz Plus og Hz Basic med Hz Akustikpuds 03
Akustikloft i renoveret bygning på Kuglegården – Hz Basic og Hz Akustikpuds 03

Hz Acoustic’s rolle i fremtidens arkitektur

Med arkitekturpolitikken bliver det tydeligere, at materialeproducenter har en rolle at spille. Æstetik, indeklima og materialevalg skal hænge sammen, og det gælder også loftet.

Vi ser politikken som:

  • en bekræftelse på den retning, vi har valgt med reparérbare lofter og genanvendte materialer i pudsen
  • en opfordring til tæt samarbejde med arkitekter, kommuner og entreprenører

En national arkitekturpolitik og et fælles ansvar

Politikken understreger, at løsningerne ikke skal dikteres fra Christiansborg, men findes lokalt: i kommunerne, hos rådgiverne og blandt de fagfolk, der bygger Danmark hver dag. Vi vil gerne være en aktiv samarbejdspartner i det arbejde, både med produkter og med dokumentation, der kan bruges i projekteringen.

Akustikloft i Arbejdermuseet i København – Hz Dual og Hz Akustikpuds 03
Akustikloft i Forskerboligerne på Carlsberg i København – Hz Basic og Hz Akustikpuds 03

Fremtiden bygges nu og den skal bygges med omtanke

Arkitekturpolitikken sætter retningen. Hos Hz Acoustic bidrager vi med akustiklofter, der kan lægges på eksisterende lofter, repareres i stedet for at blive skiftet ud og er dokumenteret med EPD’er.

Vil du vide mere om, hvordan vores løsninger kan indgå i dit næste bygge- eller renoveringsprojekt? Kontakt os for sparring, produktinformation eller prøveæsker.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om arkitekturpolitikken

Hvad er Danmarks nationale arkitekturpolitik?

Det er en politik for kvaliteten i det byggede miljø, som Kulturministeriet, Social- og Boligministeriet og Ministeriet for Byer og Landdistrikter præsenterede den 10. november 2025. Den skal fungere som pejlemærke for kommuner, bygherrer og fagfolk. Læs mere hos Kulturministeriet.

Hvad er de otte dogmer i arkitekturpolitikken?

Prioriter omhu og skønhed. Vedligehold, renovér og transformér. Byg cirkulært. Skab plads til natur i byerne. Styrk helhedsorienteret arealplanlægning. Dyrk lokale værdier og kulturarv. Skab mangfoldige boligtyper. Prioriter ny, forpligtende koordinering.

Findes der miljødokumentation for Hz Acoustics produkter?

Ja. Der findes EPD'er efter EN 15804+A2 for Hz Basic/Hz Dual, Hz Plus og Hz Akustikpuds 09 samt LCA-beregninger for Hz Basic og Hz Dual med begge pudstyper. Dokumenterne kan hentes på vores downloadside.

Overvejer du et akustikloft?

Vores Hz Partnere vurderer opgaven og giver dig et tilbud.