Viden · Træbetonlofter

Mørkt træbetonloft – hvad kan du gøre?

Et træbetonloft bliver mørkt med årene, fordi den åbne overflade samler snavs. Her er de fire løsninger – fra rengøring til et nyt udtryk.
Udgivet 2 min. læsning
HK Akustik opfrisker gammel træbetonloft

Træbetonlofter har hængt i danske skoler, institutioner og boliger i årtier. Mange af dem er i dag blevet mørke, grålige og uensartede. Her kan du se, hvorfor det sker, og hvilke fire løsninger du kan vælge imellem.

Hvorfor bliver træbetonloftet mørkt?

Træbeton, som mange kender under navnet Troldtekt, har en meget åben og ru overflade, og det er netop den, der giver god akustik. Men med årene fungerer loftet også nærmest som et filter. Det samler støv, mados fra madlavning og partikler fra røg og brændeovne. Snavset lægger sig dybt i pladernes struktur, og loftet ser mørkt, gråligt og uensartet ud.

Selve materialet er sjældent årsagen. Lyse naturplader af træuld og hvid cement bliver snarere en smule lysere eller mere gullige med tiden. En markant formørkelse skyldes derfor næsten altid snavs udefra eller fugt.

Skyldes misfarvningen fugt, fx efter en vandskade, skal årsagen findes og udbedres, før loftet renoveres. Ellers kommer misfarvningen igen.

Fire løsninger på et mørkt træbetonloft

1. Rengøring

Støvsug loftet med et børstemundstykke, og tør efter med en hårdt opvredet klud, hvis det er nødvendigt. Det fjerner støv på overfladen og er et godt første skridt. Snavs, der sidder dybt i strukturen, får du sjældent ud.

2. Maling

Træbeton kan i teorien males, men det er svært at gøre rigtigt. Får pladerne for meget maling, lukkes den åbne struktur, og loftet absorberer mindre lyd. Maling giver desuden kun en ny farve. Den grove struktur er den samme, og den løser ikke problemet, hvis pladerne er begyndt at drysse. Læs mere i Kan man male et træbetonloft?

3. Akustikpuds direkte på loftet

Med Hz Renovare sprøjter en installatør, der er uddannet hos os, Hz Akustikpuds 09 direkte på det eksisterende træbetonloft. Loftet står hvidt og ensartet igen med en homogen, struktureret overflade, eller det kan få en helt anden farve, fx sort.

Loftet skal ikke tages ned, og der er intet byggeaffald. Pudsen er lydåben, så akustikken bevares, og målinger viser endda, at lydabsorptionen forbedres en smule.

4. Udskiftning

Du kan også tage det gamle loft ned og sætte et nyt op. Det giver frie hænder, men betyder nedrivning, byggeaffald og længere tid, hvor rummet ikke kan bruges. Er pladerne i god stand, er det sjældent nødvendigt.

Mørkt og uensartet træbetonloft i kontor på Borrevejlecentret i Kirke Såby før renovering
Træbetonloft fornyet med Hz Akustikpuds 09 i kontor på Borrevejlecentret i Kirke Såby – Hz Renovare

Hvilken løsning skal du vælge?

Er loftet blot støvet, så start med en rengøring. Er det mørkt og uensartet helt ind i strukturen, er pladerne begyndt at drysse, eller ønsker du et roligere udtryk, er Hz Akustikpuds 09 den løsning, der giver det største løft. Loftet skal ikke ned, og akustikken bevares.

Vil du have en vurdering af dit loft, så find en Hz Partner. De ser på loftet og giver dig et uforpligtende tilbud.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om mørke træbetonlofter

Hvorfor bliver et træbetonloft mørkt?

Den åbne og ru overflade samler støv, mados og partikler fra røg og brændeovne. Snavset lægger sig dybt i strukturen og gør loftet mørkt og uensartet. En markant formørkelse skyldes næsten altid snavs udefra eller fugt, ikke selve materialet.

Kan man rengøre et træbetonloft?

Ja. Støvsug med et børstemundstykke, og tør efter med en hårdt opvredet klud, hvis det er nødvendigt. Det fjerner støv på overfladen, men sjældent snavs, der sidder dybt i strukturen.

Skal et mørkt træbetonloft skiftes ud?

Sjældent. Loftet kan få en ny overflade af Hz Akustikpuds 09 med Hz Renovare. Med akustikpuds skal loftet ikke tages ned, og der er intet byggeaffald.

Hvad hvis loftet er misfarvet af fugt?

Så skal årsagen findes og udbedres, før loftet renoveres. Ellers kommer misfarvningen igen.

Overvejer du et akustikloft?

Vores Hz Partnere vurderer opgaven og giver dig et tilbud.