Glat akustikloft i fredet ejendom: Strandgade 104

Glat akustikloft i fredet ejendom: Strandgade 104 I hjertet af Christianshavn, hvor Københavns historie strømmer gennem kanalerne, rejser Strandgade 104 sig som en nænsomt transformeret ejendom med rødder tilbage til 1806. Det tidligere Skindpakhus er i dag omdannet til fire eksklusive boutiquehotel-lejligheder med udsigt til både kanalmiljøet og byens puls. Her er historien ikke bare bevaret – den er fremhævet og løftet med respekt for fortiden og blik for fremtiden. Det er ejendomsudvikler Falk-Rønne & Kierkegaard i samarbejde med partner Artha, der i 2022 erhvervede ejendomme og påbegyndte transformationen. Minimal indgriben med maksimal effekt Renoveringen af den totalfredede bygning er foretaget i tæt samarbejde med arkitekt David Thulstrup og Slots- og Kulturstyrelsen. Det har stillet store krav til materialer og løsninger – ikke mindst når det kommer til akustik. I fredede ejendomme må intet gå tabt: hver en bjælke, mursten og overflade fortæller en historie. Netop derfor faldt valget på Hz Flex-R akustikplader og Hz Akustikpuds 03 fra Hz Acoustic. Hz Flex-R er fremstillet af genanvendt skum og udmærker sig ved sin fleksibilitet og lave tykkelse på kun 15 mm. Det gør det muligt at bevare og fremhæve de mange synlige bjælker, som præger hele bygningen, uden at loftet bliver dominerende. Et akustikloft i fredet ejendom, der falder i ét med arkitekturen Når det handler om ældre og fredede bygninger, skal moderne løsninger træde et skridt tilbage – uden at gå på kompromis med komforten. Med Hz Akustikpuds 03 opnås et glat akustikloft, som smelter naturligt sammen med rummets øvrige overflader. Den hvide, pudsede finish reflekterer lyset og fremhæver detaljerne i de restaurerede materialer, uden at trække opmærksomheden væk fra dem. Resultatet er en akustikløsning, der virker i det skjulte. Gæster og beboere mærker forskellen, i form af behagelig lyd og æstetisk ro, men ser den ikke. Designvision med respekt for historien Arkitekten David Thulstrup beskriver selv ambitionen som en vilje til at bringe fremtiden ind i fortiden, uden at efterligne den. Ved at arbejde med en begrænset materialepalet, blandt andet Dinesen-planker, Sørensen-læder og finsk granit-sten, er det lykkedes at skabe en samtale mellem nyt og gammelt, der hverken er nostalgisk eller påtrængende. Vores bidrag til akustikken i projektet spiller en diskret, men afgørende rolle i denne helhed. Når akustik og æstetik går hånd i hånd, opstår en særlig ro – og det er netop den følelse, man får i lejlighederne på Strandgade 104. Et akustikloft i en fredet ejendom skal ikke blot opfylde moderne krav til lyd, det skal indgå i et respektfuldt samspil med bygningens historie. Det gør vores løsning her. Vi er stolte af at være en del af et projekt, hvor bevarelse og fornyelse mødes i perfekt balance. Er du interesseret i et glat akustikloft til en fredet ejendom? Så kontakt os eller en af vores installatører og hør nærmere omkring, hvordan vi kan hjælpe med at skabe god akustik og flot æstetik og samtidig bevare de unikke detaljer, der er ved en fredet ejendom. Arkitekt: David ThulstrupBygherre: Falk-Rønne & Kierkegaard og partner ArthaUdført af: DK Akustik Find en installatør nær dig Flere referenceprojekter Se vores andre referenceprojekter her.
God akustik med Hz Dual hos Arbejdermuseet i København

God akustik hos Arbejdermuseet i København Denne artikel er skrevet af Frank Ulstrup til Byggematerialer.dk nr. 116 (24. november, 2022) I 2015 satte Hz Acoustic ApS sig for at udvikle akustiksystemer af høj kvalitet – og som alle havde råd til. I dag leverer virksomheden systemer til alt fra almindelige boliger til Christiansborg – heriblandt Arbejdermuseet i København. Der er fra 1879 blevet sunget kampsange og holdt masser af opildnende taler i arbejderbevægelsens gamle forsamlingshus – det nuværende Arbejdermuseum i Rømersgade, København. Men det er ikke sikkert, at det har lydt så godt, som det ville gøre i dag, hvor bygningens centrale dele netop er blevet restaureret. Ud over frisk maling og et nyt belysnings- og indeklimasystem, er flere af lokalerne nemlig også blevet udstyret med akustiklofter, der dæmper efterklangen med 70-80%. En bæredygtig løsning Og det er langt fra uvæsentligt, når man lægger hus til brandtaler – eller som det er tilfældet med museet i dag – har masser af livlige skoleklasser på besøg, siger Helge Hansen fra Frederikshavn-virksomheden, Hz Acoustic ApS.Det er hans virksomhed, der har leveret løsningen – og en løsning var der brug for: – Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan akustikken har været derinde tidligere med alle de store og hårde overflader, smiler han og fortæller, at den aktuelle løsning, Hz Dual, består af plader og puds, som virksomheden selv har udviklet: – På Arbejdermuseet har vi valgt en akustikplade bestående af en hård mineraluldsplade, der er lamineret med en specialfremstillet 10 mm vandfast glasgranulatplade. Dertil kommer akustikpudsen, der er baseret på genanvendte cellulosefibre, og som har en ekstremt fin overflade. Tilsammen er det en løsning, der ud over de akustiske egenskaber, giver en helt glat overflade, som også er meget let at reparere, lyder det. 20 års erfaring Helge Hansen fortæller, at han har arbejdet med akustikløsninger gennem mere end 20 år, men at han først for syv år siden, grundlagde Hz Acoustic. Siden da har han sammen med sine medarbejdere arbejdet på at udvikle løsninger, der var endnu bedre – end de eksisterende på markedet. Og kigger man på virksomhedens reference liste tyder meget på, at man er nået i mål. I hvert fald er byggerier i bl.a. Norge og Tyskland – foruden en lang række byggerier i Danmark blevet akustisk forbedret ved brug af de forskellige Hz-systemer. Bedre akustik til alle Helge Hansen peger selv på en række konkrete forhold, når han skal forklare succesen: – Vores mål har egentlig været at gøre gode akustikløsninger økonomisk tilgængelige for alle, og med en kvadratmeterpris for en monteret plade på mellem 500 og 1000 kr. + moms er det noget, jeg synes, vi er lykkes med, siger han og fortsætter: – Dertil kommer selvfølgelig, at det er et bæredygtigt produkt, der er cellulosebaseret og dermed slet ikke sviner og belaster miljøet på samme måde som f.eks. de kvartsbaserede alternativer. Det sidste tror jeg også er én af grundene til, at vores produkter er meget efterspurgte, når det drejer sig om fredede og bevaringsværdige bygninger, siger Helge Hansen. Find en installatør nær dig Hz Dual Til Arbejdermuseet i København, er der brugt vores Hz Dualakustikplade sammen med vores akustikpuds 03. Denne plade er specielt ideel til dette projekt, da bygningen er bevaringsværdig. Med Hz Dual får man en akustisk løsning, der kun efterlader 8 små skruehuller pr. m2. På den måde kan man efterleve kravet om at bibeholde underlaget, hvis akustikloftet en dag skal pilles ned igen. Flere referenceprojekter Se vores andre referenceprojekter her.