Guddommelig ro med Hz Flex akustikloft

Guddommelig ro med Hz Flex akustikloft – Fleksible akustikplader skaber ro i bevægelse Hvordan bygger man en kirke, der både kan flyttes, inspirere og samtidig give plads til eftertanke? Det spørgsmål har Tiny Office og Aarhus Vestre Provsti svaret på med et unikt projekt: En mobil kirke, hvor tro, nærvær og bæredygtighed mødes i ét og samme rum, og hvor god akustik er tænkt med fra begyndelsen. Kirken, der er opført i Aarhus, er bygget af materialer fra Skandinavien, herunder genbrugte og nyudviklede produkter. Den mobile konstruktion er ikke blot en praktisk løsning, den er også en arkitektonisk fortælling om, hvordan det moderne kirkerum kan formes og opleves på nye måder. Og med Hz Acoustics fleksible akustikplader på både vægge og lofter, er det lykkedes at skabe en rolig og harmonisk lydoplevelse – selv i bevægelse. Fleksible akustikplader – perfekt til organiske former Til kirken har vi leveret Hz Flex 017. En 15 mm tyk, fleksibel akustikplade i skum, som er ideel til komplekse overflader. Den kan monteres på både konvekse, konkave og organiske flader, hvilket gjorde den oplagt til Tiny Office’s kurvede og nyskabende kirkedesign. Hz Flex 017 er let, smidig og nem at arbejde med og når den kombineres med vores Hz Akustikpuds 03, opnår man et akustikloft og vægflader med en glat finish uden synlige fuger eller samlinger. Resultatet er en rolig, ensartet flade, der lader rummets form og funktion spille frit, uden at forstyrre øjet eller øret. Akustikloft med minimalt tab af loftshøjde Et vigtigt hensyn i projektet var også at sikre akustikloft med minimalt tab af loftshøjde. Da der i en mobil kirke ikke er uendeligt med plads, har det været afgørende at vælge en løsning, der optimerer både akustik og rumfornemmelse. Med sine blot 15 mm i tykkelsen er Hz Flex 017 en af de mest pladsbesparende løsninger på markedet. Samtidig leverer den imponerende lydabsorption, hvilket gør den oplagt til små og kompakte rum, hvor god akustik stadig skal være en prioritet. Et rum for refleksion, uanset placering Som provst Esben Andersen fra Aarhus Vestre Provsti udtrykker det: “Vi vil gerne have, at folk kommer til kirken, men som kirke vil vi også gerne være nærværende og relevante for folk. Det her er en måde, vi kan komme ud de steder, hvor folk er.” Kirken bliver et redskab til kommunikation og tilstedeværelse og med det rette akustikloft bliver den også et rum, hvor stilhed og eftertanke kan finde plads. Det er ikke kun en teknisk bedrift, men en sanselig forbedring, der gør oplevelsen mere hel. Vil du skabe ro i komplekse rum eller arbejde med organiske former? Så er fleksible akustikplader og akustiklofter fra Hz Acoustic måske din løsning. Kontakt en af vores dygtige installatører i dag og få rådgivning om den rette løsning, uanset om dit projekt står stille eller skal med på farten. Dette projekt er lavet af vores dygtige partner DK Akustik. Find en installatør nær dig Se video fra Tiny Office her, hvis du er mere nysgerrig på projektet. https://vimeo.com/825334323 Flere referenceprojekter Se vores andre referenceprojekter her.