Hz Basic
Hz BASIC akustikplader
Hz BASIC er akustikplader bestående af glasuld og stenuld på glasgranulat.
Plade 001, 007 vil typisk bruges i rum, hvor der er fast underlag som gips, puds, beton etc., da de skal limes/klæbes op.
001 og 007 er primært til lige underlag. Pladerne giver en stærk solid overflade, som ikke let beskadiges. Den er fast og der kan monteres installationer direkte på overfladen.
Pladerne har meget god akustisk effekt samt lav indbygningshøjde, og er derfor ofte benyttet i totalfredede ejendomme.
Ved eksempelvis renovering af ældre ejendomme kan nye elinstallationer skjules i pladerne, ved at udskære i isoleringen på pladen. Alt kan indbygges i disse plader såsom spots, højtalere, lysskinner, gardinskinner, lysrender etc.
Da puds og plader ikke optager fugt, kan pladerne anvendes i alle typer vådrum. De kan også anvendes udendørs, hvor de er skærmet for direkte vandpåvirkning, og de kan imprægneres, så de er vaskbare.
Hz BASIC akustikplader kan anvendes til: Stue, køkken/alrum, bad, toilet, svømmebassin, kælder, gangareal, trappeopgang, trappeværn, kontorlokaler, mødelokaler, kantine, lobby, atrium, balkonfor- og underkant, museer, slotte, restauranter og cafeer, hotel, renovering og nybyg.